Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Gyldendal.
Titel: Næste!, Forfatter: Nina Lykke, Udgivelsesår: 2020, Sidetal: 313, Forlag: Forlaget Gyldendal, oversat af Kristian Bang Foss 
”Næste!” handler om Elin, som har været praktiserende læge i 20 år, og hun er ret træt af sit arbejde. Hun er træt af at høre på patienterne, træt af at være empatisk og pædagogisk og forstående. Træt af de dovne, og dem der aldrig mener, at det er deres egen skyld. Al hendes sprudlende arbejdsglæde og trang til at redde alle og gøre en forskel (som en del unge læger godt kan nikke genkendende til, i hvert fald mig selv) er for længst brændt ud. Det samme er kærligheden i hendes ægteskab med Aksel, som er ortopædkirurg og bidt af at stå på ski. De lever faktisk hver deres liv. Men en dag får Elin tilføjet sin gamle kæreste Bjørn på Facebook (hun påstår at det er et uheld) og så udvikler tingene sig.
Elin har indre dialoger med plastikskelettet Tore, som står i konsultationslokalets hjørne. Han er hendes moralske kompas og er ikke bange for at stille de svære spørgsmål.
”Givende at arbejde med mennesker. Det var måske sandt engang i begyndelsen, men nu er jeg så træt af mennesker med deres gebærden og lugte og alt deres vrøvl, at hvis det havde været muligt, havde jeg tilsluttet mig en anden art. Jeg kunne operere mig selv om til chimpanse, så ingen kunne forvente andre lyde fra mig end oh-oh-oh-oh”
Jeg må sige, at jeg var big time underholdt af ”Næste!”. Jeg læste den, da jeg selv havde 6 måneders ansættelse i en almen praksis (som del af min KBU/turnus) og jeg var ofte ved at brække mig af grin over patientkonsultationerne i bogen (som der desværre er ALT for få af efter min mening). Specielt åbningsscenen med manden med hæmorider sidder stadig hos mig den dag i dag og giver mig et smil på læben i ny og næ. Samtidig kan jeg uden problem genkende de patienter, som kommer til lægen med et problem, og som så ikke hverken vil tage ansvar eller gøre noget ved det. De forventer, at man som læge kan fikse en diabetes eller forhøjet blodtryk eller KOL i et snuptag uden at de selv behøver at omlægge kost, motionere eller holde op med at ryge. Og jeg kan afsløre, at jeg her sagtens kan følge Elin, for det er ret frustrerende at skulle forblive pædagogisk. Men man gør det, og jeg håber virkelig også, at jeg gør det, når jeg har været læge i 20 år.
Sproget i ”Næste!” er ret nemt og man skyder lige igennem romanen. Persongalleriet er lidt karikeret, hvilket passer fint med den lidt humoristisk tone, som flyder gennem hele den let fordøjelige fortælling.
Jeg synes, at titlen ”Næste!” med ! er helt fantastisk. Man kan næste høre sin lidt udbrændte praktiserende læge råbe efter den næste patient, lidt for højt, så lægen ikke behøver at gå helt ud i venteværelset. Men den kan også læses som et opråb til læserne. Som at det også kan ske for dig, hvis du ikke lige tænker dig om og værdsætter det gode i dit liv.
”Næste!” er alt i alt en humoristisk opsang til alle personer i parforhold og til alle patienter og læger. Den rammer et sted i mellemgulvet på de fleste vil jeg tro, for vi kan nok alle sammen genkende lidt af os selv i en eller flere af personerne. Og det gør den ekstra sjov. ”Næste!” er måske ikke den største litterære oplevelse, men den er godt nok underholdende. Så helt sikkert en anbefaling værd.