Anmeldelse: “de” af Helle Helle

Titel: de, Forfatter: Helle Helle, Udgivelsesår: 2018, Sidetal: 157, Forlag: Rosinante 

”Senere går hun over markerne med et blomkålshoved. Farvel til de kinasko. Alle veje fører til veje. Hun fortsætter ud på Vestergade, forbi de forhaveløse huse. En mand vinker fra sit morgenbord. Men hvor man kommer fra, er huse ikke forhaveløse.”

Sådan starter ”de” eller er det faktisk sådan den slutter? I Helle Helle’s nye roman er tid en dominerende faktor og den konstante brug af nutid flytter tit vores forståelse af tid – en pointe jeg vender tilbage til om lidt. ”de” er en fortælling om sammenhold, udvikling, sorg og bare dét at være teenager. Temaernes dybde står i skærende kontrast til de hverdagsscenarier, man føres igennem – og sammenholdt med brugen af sproget er ”de” efter min mening Helle Helle’s bedste roman til dato.

Romanen har to hovedpersoner, hunog hendes mor, og det er deres ”navne”. Mor og datter bliver til et fælles de, og på den måde dannes en enhed, som er rammen om det, der synes at være et godt liv. Idyllen krakelerer dog da hendes mor pludseligt rammes af sygdom.Men selvom dette burde være et stort emne for romanen, står moderens sygdom kun mellem linjerne i forhold til alle hverdagstingene:

”De kommer ud på gaden og går rask af sted med hver sit net, Marna vinker fra forretningen. Men allerede ved farvehandleren må hendes mor holde en pause, hun sætter nettet fra sig på fortovet:

– Det er bare, fordi det snærer, siger hun og ser ned i sin håndflade, tørklædet falder frem over brystet. Da hun vil kaste det tilbage, får hun en frynse i munden, hun vifter for sig:

– Æij.

– Skal jeg ikke bære det?

– Nej! siger hendes mor og hanker op, de fortsætter side om side og videre over vejen”

Som jeg nævnte i starten, er hele romanen skrevet i nutid. Dette finurlige træk var meget vigtigt for forfatteren, og efter min mening gør brugen af nutid noget rigtig godt og meget vigtigt for romanen. Det virker nemlig som om, at hovedpersonen huner bange for at miste og derfor må intet opfattes som et minde. En detalje som alle der har oplevet sygdom tæt på kan relatere til og som samtidigt viser Helle Helles fantastiske øje for detaljen. Hvis alt er i nutid, så er det ikke noget, der ér sket – alt sker lige nu og her og hvert øjeblik tæller, selv hvis det øjeblik er en tur til købmanden. På den måde kan hunleve med sin mor for altid i nuet uden at miste.

Men brugen af tid gør også noget for læseren, og man er tit i tvivl om, i hvilke rækkefølge begivenhederne foregår i.

”Det er hedes mor, Marna og altmuligmanden, der nyindretter forretningen for syv år siden”.

Det gør, at man ikke bare kan sluge bogen på en eftermiddag, som nogen måske kunne være fristet til. Jeg mener, at Helle Helle’s romaner skal læses langsomt – man skal stoppe op og læse sætningerne igen og tænke over, hvordan tingene kan hænge sammen. Det er netop dét jeg elsker ved Helle Helle’s skrivestil!

Jeg kan anbefale, at man læser første kapitel igen, når man har læst romanen færdig! Det vil give mening, når I når dertil, men jeg kan afsløre, at det har noget med brugen af tid at gøre. Men så siger jeg heller ikke mere!

”de” er uden tvivl Helle Helle’s mest dystre og ulykkelige roman, og dét sammen med sproget gør den til intet mindre end et mesterværk. Jeg blev rørt til tåre i perioder, specielt fordi de stærke følelser i og mellem personerne ikke bliver lagt frem, men ligger i baggrunden og ulmer.

”de” satte mange tanker i gang hos mig, og den er bare så meget mere end hvad øjet lige kan se.

Så læs den! ”de” er en fantastisk roman – men gør jer selv den tjeneste at læs den langsomt og reflektér over, hvad du læser.

3 comments Add yours
  1. Nu har jeg læst 3 af Helle Helle´s bøger indenfor den sidste måned. Hun skriver helt fantastisk! og jeg synes slet ikke man kan lade være med at reflektére over hvert kapitel. Hun formår at fastholde mig med sine tekster.

    1. Hvor dejligt. Hvilke Helle Helle bøger af du fået læst i denne måned? Jeg er enig med dig – jeg bliver også fastholdt fuldstændig, når jeg læser Helle Helle.

Skriv et svar til Pernille Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *