Jeg var så heldig at blive inviteret ind af Odense Teater og se deres opsætningen af Den Store Gatsby, så den 12. september satte jeg næsen mod Fyn og legede turist for en dag. Det er ikke tit jeg er på den anden side af broen – for (uden at lyde som en rigtig Københavner-snude) når man bor i København har man rigeligt med tilbud, men jeg må sige, at stykket var alle kilometerne værd.
Den Store Gatsby på Odense Teater er som bekendt baseret på den fantastiske roman af F. Scott Fitzgerald, som udkom i 1925. Den handler om Nick Carraway, som flytter fra Midtvesten til New York for at jagte drømmen. Han er også romanens (og stykkets) fortæller. Her møder han den mystiske rigmand Gatsby, hvis gamle kærlighed er Nicks smukke kusine Daisy, som bor i et hus på den anden side af vandet.