Titel: Der er ingen ende på Paris, Forfatter: Ernest Hemingway, Udgivelsesår: 2016 (2. udgave) oversat af Mich Vraa, Sidetal: 278, Forlag: Lindhardt og Ringhof (dansk) 
”Denne bog er fiktion, men der er altid en chance for at sådan et skønlitterært værk måske kan kaste et vist lys over det der er nedskrevet som kendsgerninger”
”Der er ingen ende på Paris” er en sjov lille bog. Det er en sammensætning af tekster, som Hemingway skrev om sin første tid i Paris. Jeg har læst en revideret udgave fra 2016, hvor der ud over de egentlige tekster, også er tilføjet et afsnit ”Flere skitser fra Paris” med flere mere eller mindre færdige tekster samt et afsnit ”Brudstykker”, som er tekststykker af varierende længde. Det er en bog, som Hemingway ønskede at skabe, men som han ikke nåede før sin død. Derfor har hans familie sammensat bogens tekster og på den måde skabt dette fine værk.
”Der er ingen ende på Paris” er fiktion, men Hemingway ligger ikke skjul på, at det er op til læseren at tolke, om nogle af hændelserne er virkelige. Der er ikke tale om en kronologisk historie med en naturlig udvikling, men teksterne er sat sådan sammen, at man som læser føler et tidsmæssigt flow.
Bogen giver et meget rent og uforfinet billede af Paris i 1920’erne set gennem øjnene på en ung Hemingway, der i løbet af teksterne går fra at være journalist til at være fuldtids forfatter. Man føler sig næsten som en del af selskabet gennem Paris’ gader, stræder, cafeer og restauranter og vi hører både om hestevæddeløb og middagsselskaber.
Hemingway bor med sin første kone Hadley i en Paris’ lejlighed og de lever overvejende af kærlighed til hinanden. Sult og fattigdom spiller en stor rolle i mange af teksterne, men det unge par har hinanden, hvilket næsten føles som værende nok.
”Der er ingen ende på Paris” er en rigtig god bog fyldt med kærlighed og varme. Den er velskrevet og velkomponeret. Jeg vil anbefale den til alle, der elsker Hemingway, da den er overraskende personlig og inkluderende. Men hvis du ikke har læst noget af Hemingway før, så ville jeg måske starte med en af hans skønlitterære værker først.
”Der er ingen ende på Paris” er dog lidt udfordrende i sin opbygning, og selvom man har en fornemmelse af tid, så mangler man nogle gange kronologi. Derfor får den kun 4 stjerner – men 4 store stjerner.