Titel: Det europæiske forår, Forfatter: Caspar Colling Nielsen, Udgivelsesår: 2017, Sidetal: 349, Forlag: Gyldendal 
”Det europæiske forår” er en roman, som tydeligt gerne vil provokere og forarge samtidig med, at den vil have læseren til at tænke over livet, og den vej vores samfund er på ud af.
Emner som frihed, medmenneskelighed og fællesskab er i højsædet og selvom settingen virker helt i skoven, bogstaveligt talt, er der alligevel en balanceret del under overfladen, som ikke nødvendigvis ligger så fjernt (desværre).
Romanen foregår i en nær fremtid, hvor terrorangreb har ramt hele Europa, Mette Frederiksen er statsminister og Danmark har (ligesom andre europæiske lande) udviklet sig til et splittet samfund, hvor etniske danskere hader muslimer ufatteligt meget! Dette had fører både til indsættelse af militæret på Nørrebro og at den danske stat har købt et landstykke i Mozambique, hvor muslimske danskere deporteres ned.
”Det europæiske forår” følger to spor, et ”nutidsspor” som foregår i denne ikke nærmere definerede nære fremtid. Her fortælles gennem 4 personer, Stig, Elisabeth, Emma og Christian. Stig er gallerist i København. Han er gift med Elisabeth, som er hjerneforsker. Hun bliver headhuntet til et forskningsmiljø på Lolland, som er blevet til et gated community for superrige borgere. Stig og Elisabeth har sammen datteren Emma, som læser på universitetet, men som hele tiden føler sig forkert og mangler et rigtigt kald i livet. Christian er kunster, og har Stig som gallerist.
Det andet spor hedder Langt senereog her følger man to intelligente og talende dyr, skaden Wilhelm og hunden Jack.
Jeg må indrømme, at jeg er lidt splittet hvad angår ”Det europæiske forår”. På den ene side er det en rigtig velskrevet roman, med et troværdigt persongalleri og med et blomstrende og gennemarbejdet sprog. Specielt de mere filosofiske passager var jeg vilde med. Det bedste var efter min mening Langt seneremed de talende dyr og også Emmas udvikling gennem romanen.
På den anden side synes jeg, at hele Christian delen burde være droppet. Jeg kan ikke se, at den har andet formål end at provokere unødigt og uden en højere mening. Det havde, i min optik, været en bedre roman, hvis hele problematikken omkring teknologi og etik havde fyldt noget mere.
Og specielt romanens sidste kapitel Meget langt senerehåber jeg virkelig, at Kaspar Colling Nielsen vil skrive en helt selvstændig roman omkring!
Alt i alt var ”Det europæiske forår” en rigtig god fortælling, som fangede mig i perioder og kedede mig lidt i andre. Men sproget og dybden i persongalleriet gør, at jeg ender med 4 ud af 6 stjerner – og en opfordring til forfatteren om at skrive en ny roman, kun byggende på Meget langt senere.