Anmeldelse: “Dette burde skrives i nutid” af Helle Helle

Titel: Dette burde skrives i nutid, Forfatter: Helle Helle, Udgivelsesår: 2011, Sidetal: 160, Forlag: Samleren/Rosinante & Co.  

”Dette burde skrives i nutid” er en roman om en ensom kvinde med et tilsyneladende uspændende liv i en midt-sjællandsk provinsby. Det lyder umiddelbart ikke vildt interessant, men man sluger simpelthen romanen, som om det var en spændingsroman!

”Jeg havde lejet huset året forinden. Det var en bungalow ikke langt fra togskinnerne”.

Romanen foregår i slutfirserne, hvor vi følger Dorte, som læser dansk på Københavns Universitet og pendler hver dag i toget fra sit lejede hus i provinsen.

Dorte fortæller som jeg-fortæller sin historie eller nærmere erindringer i to forløb, det ene om livet i huset ved togskinnerne og det andet om årene efter gymnasiet med flere forliste forhold. De to forløb flettes meget elegant sammen og binder en sløjfe på hele romanen.

”Den første nat i huset sov jeg siddende. Jeg sad i lænestolen med benene oppe og dynen over mig”.

Dorte ved ikke rigtig, hvad hun skal og lever et meget impulsivt liv. Hun vil gerne være forfatter, men har svært ved at samle sig omkring et decideret mål. Hun burde også gå til undervisning på universitetet, men ender i stedet med at fordrive tiden med shopping og cafébesøg i København. Det, der sker, sker ligesom bare for hende og intet bliver overvejet eller tillagt nogen betydning.

Dorte er opkaldt efter sin faster, som ikke selv kan få nogle børn. Både Dorte og hendes faster håndterer situationer og forhold til mænd lidt på samme måde, nemlig ved at gå fra dem af rationelle grundet i stedet for at føle noget.

”Vi er alt for unge… Vi går jo bare og venter på det går i stykker”siger Dorte til sin kæreste, Per, og så går hun fra ham uden anden forklaring.

Man kan ikke lade være med at tænke, at Dorte bliver som sin faster, når hun bliver ældre.

Dramaer udspiller sig i baggrunden af Dortes ellers udramatiske beretninger, men som læser føler man, at man har gennemskuet Dorte og læser lige så meget det, der ligger mellem linjerne.

”Dette burde skrives i nutid” er en fremragende roman fra en fremragende forfatter. Sproget er fantastisk og meget rammende.

Del dette post:
error

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *