Anmeldelse: “Folkets Skønhed” af Merete Pryds Helle

Titel: Folkets Skønhed Forfatter: Merete Pryds Helle Udgivelsesår: 2016 Sidetal: 432 sider Forlag: Lindhardt og Ringhof  

 

”Folkets Skønhed” handler om Marie, som vokser op i et fattigt tækkerhjem på Langeland i 1930’erne, med en udslidt mor og en opfarende far, der straffer med lussinger og bælteslag. Familien har ingen penge og klarer sig igennem dagene ved hjælp fra venner og naboer. Hverdagen er for Marie og hendes søskende præget af vold og incest. 

Side for side følger vi Marie, som bliver konfirmeret, sendt ud af huset for at tjene, gift, flytter til København i en lille lejlighed og slutteligt bygger eget hus i forstæderne. Romanen er en slægtskrønike baseret på forfatterens egen familiehistorie.

 

Men romanen er ikke kun en slægtshistorie. Det er også en skildring af kvinderollen fra 30’erne op til starten af 70’erne, lige inden kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og rollen som husmor var eneste mulighed. Og hvordan denne rolle ikke nødvendigvis passer alle kvinder lige godt.

 

Romanen er skrevet i tredje person datid og sproget er så levende og inkluderende, at man som læser føler, man selv sidder med ved bordet og trækker silden over brødet og sender den videre til næste familiemedlem. Skrivestilen er usentimental, kortfattet og rå. 

 

Titlen ”Folkets Skønhed” henviser til et lille maleri, som Maries socialdemokratiske far køber og hænger op på væggen i hjemmet, forestillende to foroverbøjede kvinder, som graver kartofler op.

Marie drages af maleriet og er nærmest fanget af lyset i maleriet. Lyset bliver en skærende kontrast til det mørke hjem, billedet nu hænger i og som Marie vokser op i.

 

Maleriet ”Folkets Skønhed” bliver romanens samlende led, da det starter med at give Marie glæde i en mørk barndom. Derefter følelsen af ren ulykke, da moderen sælger det for et luftfoto af huset og på sidste side, som jeg ikke vil komme ind på – det skal selv opleves. 

 

Jeg må sige, at jeg var helt opslugt af romanen fra start til slut og jeg føler, at jeg har udviklet mig sammen med Marie. Dog sker der noget i løbet af romanen og man sidder til slut tilbage med en følelse af, at Maries udvikling stagnerer og at historien går i ring – da hun bliver gift med Otto og selv bliver mor udvikler de sig til en vred far og en deprimeret og udbrændt mor.

 

”Folkets Skønhed” er det første jeg læser af Merete Pryds Helle, men helt sikkert ikke det sidste. Romanen er meget velskrevet, med et troværdigt og fangende persongalleri og en smuk krølle omkring maleriet.

Del dette post:
One comment Add yours

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *