Anmeldelse: “Forglem mig ej” af Gry Kappel Jensen

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Turbine.

Titel: Forglem mig ej, Forfatter: Gry Kappel Jensen, Udgivelsesår: 2020, Sidetal: 428, Forlag: Forlaget Turbine

Jeg elsker fantasy! Men jeg har mest læst udenlandske bøger, fordi jeg ikke har fundet dansk fantasy vildt sindsoprivende. Og det har virkelig været en skam. Men så skete der noget sidste år! Der så to nye fantasy-serier nemlig dagens lys, som blæste mig bagover. Den ene var ”Roser og violer” af Gry Kappel Jensen, som er første bind i serien om magikerskolen Rosenholm – og til jer, der endnu ikke har læst den, kommer her en lille indflyvning i universet.

På Sjælland ligger magikerskolen Rosenholm. Her bliver de fire piger; Kirstine, Kamille, Victoria og Malou, optaget og skal bo sammen i de tre år deres uddannelse varer. Pigerne er meget forskellige, og tilhører også hver deres gren af magien, som er meget inspireret af nordisk mytologi og vikingeskikke. Selvom pigerne er forskellige, bliver de alligevel veninder og sammen roder de sig (selvfølgelig) ud i en masse problemer. Men dem må I selv læse mere om i bogen!

Jeg var ret begejstret for ”Roser og violer”, men jeg havde også nogle enkelte kritikpunkter (læs hele min anmeldelse her) – specielt i forhold til persongalleriet. Siden jeg læste bog 1 færdig, har jeg ventet i spænding på efterfølgeren, ”Forglem mig ej”, som udkommer netop i dag. Jeg havde høje forventninger til den, og jeg må bare sige, at ”Forglem mig ej” på ingen måder har skuffet – tvært imod!

”Dengang vi var børn, elskede jeg, når du ville lege med mig. Jeg husker det, som var det altid sommer, og der var blomster i det høje græs, og du skubbede mig på gyngen, og jeg lo mod himlen, og du lo, mens du gyngede mig højere og højere, og vi blev ved, til mørket faldt på. Det var først senere, jeg begyndte at hade dig. Jeg hadede dig så inderligt, at jeg til sidst ønskede, du var død. Men da du forsvandt, blev det hele bare værre. Alting handlede altid om dig. Det hjalp ikke spor, at du døde.”

Sådan starter ”Forglem mig ej” og allerede fra starten mærker vi, at der er noget helt glat. De fire veninder derimod starter uvidende på deres andet år på Rosenholm og har hovederne fuldt af alle mulige ting. De skal til at arbejde mere med magien og der bliver stillet flere krav til dem. Og det ville ikke være så stort et problem, hvis ikke lige det var for det hængeparti pigerne har med en ung piges ånd, som de gav et løfte i første bog. Samtidig har hver af pigerne deres eget at slås med, og de er (utroligt nok) ikke specielt gode til at dele deres bekymringer og tanker med hinanden.

Temaerne i ”Forglem mig ej” er talrige, men hvis jeg skulle pege på et hovedtema, må det helt klart være identitet. Både de fire hovedpersoner, men også en del af bipersonerne, kæmper med at finde af, hvem de selv er. Det giver romanen en utrolig dybde, som virkelig klæder fortællingen meget.

Samtidig får selve fortællingen lov til at udvikle sig og universet lov til at udfolde sig. Det er vildt fedt at være med til undervisningen og høre mere til baggrunden for det hele. Det var noget, der ikke var lige så meget plads til i første bog (selvfølgelig fordi vi skulle præsenteres for alting), så det er et klart plus i mine øjne.

Men det største plus i min bog er helt klart persongalleriet. Personerne har udviklet sig helt enormt. De er blevet mere runde og nuancerede, så de fremstår som levende enkeltindivider, i stedet for kopier fra andre fantasy-universer – som jeg lidt følte med nogle af personerne i første bog, men den følelse er fuldstændig væk nu.

Det er sjældent, at jeg er mere begejstret for en to’er i en serie end for et’eren, men det er sket for mig her. ”Roser og violer” var en rigtig god fantasy-roman, men ”Forglem mig ej” er bare endnu bedre. Den har så mange kvaliteter, at jeg næsten ikke kan få armene ned. Det var en fantastisk læseoplevelse, som jeg ofte ikke kunne lægge fra mig igen. Jeg var ked af det, da den var slut og ønskede bare, at jeg havde tredje bog i serien lige ved hånden.

”Forglem mig ej” og hele serien om Rosenholm bliver bøger, som jeg vil anbefale i et væk til alle fantasy-elskere og til de unge læsere generelt, som selv er ved at finde frem til, hvem de er som individer. Den har et unikt univers, et godt persongalleri, en fangende fortælling og et levende sprog, som ikke er for svært for de yngre læsere.

Tak til Gry for at biddrage med så god en roman til danske fantasy. Nu er problemet bare, at jeg skal vente alt for længe på 3. bog i serien!

Del dette post:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *