Anmeldelse: “Giovannis værelse” af James Baldwin

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Titel: Giovannis værelse, Forfatter: James Baldwin, Udgivelsesår: 2019, Sidetal: 230, Forlag: Gyldendal, oversat af Pia Juul 

”Jeg står her ved vinduet i det store hus i Sydfrankrig mens natten falder på, den nat der fører mig mod den forfærdeligste morgen i mit liv. Jeg har en drink i hånden, der står en flaske ved min albue. Jeg ser på mit spejlbillede i vinduesrudens stadigt mørkere lysskær. Mit spejlbillede er højt, måske lidt som en pil, mit hår skinner. Mit ansigt ligner et ansigt man har set mange gange. Mine forældre erobrede et kontinent, de trængte frem over sletter tynget af død, indtil de kom til et hav vendt væk fra Europa mod en mørkere tid.”

Sådan starter den store kærlighedshistorie af den amerikanske forfatter, James Baldwin, som regnes blandt én af de største forfattere i det 20. århundrede. Jamen Baldwin var ikke ude offentligt og bekendtgøre sin egen seksualitet, men det betyder intet for hans værkers vigtighed for litteraturen.

”Giovannis værelse” handler om David, en ung amerikaner, som rejser til Paris. David er vild med Hella, men da hun rejser væk for at tænke, er han alene i Paris. En aften møder han Giovanni, en italiensk bartender, som er smuk og ligetil. De to mænd bliver hurtigt betagede af hinanden og David flytter ind på Giovannis værelse. Men efter nogle måneder vender Hella tilbage til Paris og David må vælge mellem hende og Giovanni.

”Giovannis værelse” handler i høj grad om identitet. Ikke blot rejser David væk fra sin far og til Paris for at finde sig selv, men hans seksualitet bliver der også sat spørgsmålstegn ved. Homoseksualitet var ulovligt i 1950’erne, hvor romanen foregår og udkom (og desværre alt for mange år frem). Derfor har David svært ved helt at ville indse sine følelser for Giovanni. Og han kæmper derfor en indre kamp, som man som læser er dybt følelsesmæssigt involveret i.

Persongalleriet i romanen er ikke mangfoldigt, men ikke desto mindre holder man af personerne fra første side. Specielt Giovanni ramte mig lige i hjertet – og det blev ikke mindre jo længere frem i fortællingen jeg kom. De store følelser, som han og David går igennem er intet mindre end tårefremkaldende.

Jeg vil ikke fortælle mere om handlingen end, at Davids valg får gennemgribende konsekvenser for alle omkring ham og ikke mindst for ham selv.

”Giovannis værelse” er en meget barsk roman, ikke mindst fordi den er så sandfærdig. Det er fortællingen om kærlighed. Den rene, men ubarmhjertige kærlighed. Men desværre også frygten for at elske. Jeg kan ikke sige andet, end at I bliver nød til selv at læse den. Og jeg forstår så udmærket godt, at ”Giovannis værelse” er blevet en klassiker.

Del dette post:
2 comments Add yours

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *