Jeg var inviteret af Nørrebro Teater og derfor er dette post reklame.
Forestilling: Kirsebærhaven, Hvor: Nørrebro Teater, Spilleperiode: 21. februar – 4. april 2020, Varighed: 2 timer og 30 min inkl. pause 
Tjekhov har beriget verdenslitteraturen med flere mesterværker. Han er, sammen med Ibsen og Strindberg, en central del af den tidlige modernisme. Netop derfor havde jeg lørdag eftermiddag store forventninger, da jeg begav mig til Nørrebro Teater for at se Kirsebærhaven.
Men før jeg begynder på min anmeldelse af stykket, bliver jeg lige nød til at fortælle jer om Tjekhov. Han var faktisk en ret vildt cool person! Tjekhov var, ligesom mig, uddannet læge, og begyndte kun at skrive, for at finansiere medicinstudiet. Da hans forfatterskab tog fart og han begyndte at tjene penge på litteraturen ville man tro, at han droppede lægegerningen. Men nej! Tjekhov fortsatte som læge (on the side) hele livet igennem og behandlede faktisk folk gratis! Vildt cool!
Og hvis det ikke er cool nok for jer, så skal I bare høre om hans død. På sit dødsleje bestilte han nemlig champagne – råbte ”jeg dør!”, bundede sit glas, sagde ”det er længe siden, jeg har drukket champagne”, vendte sig om og døde! Intet mindre end cool, hvis du spørger mig.
Nå, men nok om Tjekhov. Nu til selve stykket.
Kirsebærhaven er en fortælling om uduelighed og fornægtelse. Det handler om Madame Ranevskaya og hendes familie, som er vant til det søde liv i sus og dus. De bruger alle deres penge og det har i gjort i mange år i Paris. Derfor er de nu nødsaget til at vende hjem til Rusland, for familiegodset og dets tilhørende kirsebærhave er belånt til op over skorstenen og skal på tvangsauktion. Men i stedet for at tage situationen alvorligt og gøre noget for at redde godset og haven, går alt fortsat op i fråseri og fester for familien indtil resultatet af tvangsauktionen foreligger.
Tjekhov holdt hårdnakket på, at Kirsebærhaven var en komedie og ikke en tragedie. Og det kan jeg også godt følge på nogen punkter. Dog vil jeg sige, at de to første akter (inden pausen) er væsentlig sjovere end de to sidste, hvor alvoren rammer. Men stykket har en vildt fed underspillet humor, som er lige mig. Så jeg morede mig faktisk ret meget stykket igennem.
Kirsebærhaven er for mig at se en lidt atypisk opsætning i forhold til, hvad Nørrebro Teater normalt spiller, men jeg må sige, at jeg synes, det klæder teatret. Ofte er stykkerne overvejende sjove, og jeg blev virkelig positivt overrasket over, at Kirsebærhaven er så alvorlig, som den er.
Ud over den nyfundne alvor er scenografien stort set ikke eksisterende, hvilket yderligere gjorde, at man som tilskuer ikke var i tvivl om, at man var inde at se en teaterforestilling. Og så gik skuespillerne også ud af deres roller for at sige ”Anden akt” og ”Pause” og sådan noget. Derfor må jeg sige, at jeg samlet set følte, at det gjorde det klassiske stykke mere moderne, men på en virkelig smagfuld måde.
Skuespilpræstationen er efter min mening solid hele vejen igennem. Det er en stor gruppe af kendte og dygtige skuespillere og det kan mærkes. Ligesom det også kan mærkes, at Tjekhovs interesse lå hos mennesker og deres skæbner. Der er nemlig vægt på interaktioner mellem mennesker frem for handling og det elsker jeg.
Personerne i stykket snakker faktisk ikke rigtig sammen, men mere forbi hinanden. Lidt ligesom man i dagens verden også kan have en tendens til. Og det er imponerende og virkelig stærkt fanget, taget i betragtning, hvornår stykket er skrevet.
Kirsebærhaven er faktisk bare utrolig tidsløs og specielt i denne, nye opsætning. Både i form og temaer. For selvom det ikke var Tjekhovs intension, så kan der trækkes mange paralleller til nutidens menneskeskabte problemer, som f.eks. klima. Der er den fedeste replik i stykket
”Vi tror, vi er højthævede over alt andet på denne jord, men så længe vi tror det, bliver verden ikke bedre”.
Der er ingen tvivl om, at Kirsebærhaven velfortjent er blevet en klassiker. For selvom stykket er skrevet i 1904 er dens form og temaer universelle og derfor kan man uden problemer relatere til det den dag i dag. For vi har fortsat som mennesker svært ved at acceptere forandring. Og derfor er stykket en øjenåbner eller et moralsk spark bagi – vælg selv.
Jeg kan ikke understrege nok, hvor godt stykket er og dette skyldes ikke mindst Nørrebro Teater og holdet bag. Jeg var underholdt fra første replik og føler virkelig, at jeg har er blevet beriget af at se stykket. Derfor – tag for alt i verden ind og se det! Det er virkelig en oplevelse, du ikke vil være foruden.
Info: stykket spiller frem til 4. april. Hop ind på https://www.nbt.dk/forestillinger/kirsebaerhaven/ og køb din billet!