Bogen er et anmeldelseseksemplar fra forlaget Gyldendal.
Titel: Kort over Canada, Forfatter: Dorthe Nors, Udgivelsesår: 2018, Sidetal: 137, Forlag: Gyldendal 
”Kort over Canada” er en novellesamling bestående af 14 noveller. Hovedpersonen i hver novelle skifter regelmæssigt mellem at være en mand og en kvinde. Men fælles for novellerne er, at vi møder de respektive hovedpersoner i et frustrerende øjeblik. Et øjeblik, hvor deres liv er lidt hård eller svært. Et øjeblik før livet går videre. Disse øjeblikke er meget hverdagsprægede, hvilket gør dem relevante og relatér bare. De fleste af novellerne foregår om vinteren, mere præcist omkring jul. Det gør noget ved de enkelte enten sørgelige eller frustrerende fortællinger, at de også foregår på en årstid, hvor det er koldt og mørkt.
Naturen og årstiden fylder generelt meget i alle novellerne. Enten dyrelivet, planter, marker, skove og havet indgår på en eller anden måde. Og ikke kun som kulisse, men også som en medspiller til novellernes personer.
”Hun stod der og blev gennemlyst, sådan husker jeg det. At solen fik hendes fysiske form til at ophøre. På den store, hvide flade kastede hun en skinger skygge, og jeg stod over for hende, ikke alene.”
Jeg har ikke endnu læst andet af Dorthe Nors, men jeg kunne forestille mig, at den finurlige skrivestil er et gennemgående tema i hendes andre værker. Den virker i hvert fald helt naturlig og som en ekstra dimension til selve fortællingen. Og så indeholder alle novellerne et vist overraskelsesmoment, hvor man som læser ikke kan gætte, hvor historien er ved at tage én hen. Jeg er vild med sådanne litterære virkemidler og jeg synes det var så elegant, den måde nogle af novellerne var kædet sammen på.
Samtidig er sproget specielt og muligvis også en signatur fra Dorthe Nors side. Novellerne er spækkede med ord, som vi ikke bruger så meget mere, f.eks. ”… sin bedagede yngel…” ”… jeg er ingens efeb…” ”… opstår en slags traktose.”
Det var faktisk sjovt at møde ord, som jeg enten havde glemt fandtes eller som jeg reelt måtte slå op, fordi jeg ikke kendte dem.
Jeg synes, at ”Kort over Canada” er flot litteratur, hvor der er gået lige så meget op i håndværket, som i storyline. Og det kan jeg personligt rigtig godt lide.
Sammenhængskræften mellem novellerne er det der gør, at novellesamlingen kan ses som et samlet værk. Og den sammenhængskræft synes jeg, at Dorthe Nors formår at skabe.
Både den meget særegne skrivestil, opbygningen af fortællingerne og temaerne gør, at man ikke er i tvivl om, hvem novellen kommer fra. Og det er rigtig fedt synes jeg. Det er en af grundene til, at ”Kort over Canada” får en så fin vurdering af mig.