Teater: Mens vi venter på Godot

Jeg var inviteret af Teatret ved Sorte Hest og derfor er dette blogpost reklame.

Forestilling: Mens vi venter på Godot, Hvor: Teatret ved Sorte Hest, Spilleperiode: 4. september – 10. oktober 2020, Varighed: 2 timer og 40 min inkl. pause

Det kan siges meget enkelt Mens vi venter på Godot var hele ventetiden værd – og mere til.

Jeg havde glæder mig helt overdrevet meget til, at det skulle blive mandag den 7. september. For det var dagen, hvor jeg igen skulle sidde i en teatersal. Min debut efter corona nedlukningen var opsætningen af Samuel Becketts Mens vi venter på Godot på Teatret ved Sorte Hest. Der var flere grunde til, at jeg havde glædet mig sådan. Først og fremmest fordi jeg er kæmpe Beckett fan, men også fordi jeg aldrig havde været i Teatret ved Sorte Hest før. Og så selvfølgelig fordi jeg (ligesom alle andre) ikke havde været i teatret siden før corona lukkede hele landet ned.

Derfor var mine forventninger tårnhøje, da jeg satte mig i stolen og jeg må bare sige, at alle mine forhåbninger blev indfriet og mere til. Mens vi venter på Godot var en kæmpe oplevelse.

For jer, der ikke kender Samuel Beckett eller Mens vi venter på Godot, kommer lige lidt info. Beckett er irsk, født i 1906, men flyttede i 1937 til Frankrig og derfor skrev han både på engelsk og fransk. Han er en af de vigtigste modernistiske forfattere i det 20. århundrede og så kunne han alt – han skrev både dramaer, romaner, noveller, digte og kortprosa. Alt sammen indenfor den absurde genre. Mens vi venter på Godot var hans internationale gennembrud, som udkom i 1953. Becketts mest kendte romaner er Murphy, Watt samt triologien Molloy, Malone dør og Den Unævnelige. Han vandt Nobelprisen i litteratur i 1969 for sit samlede forfatterskab.

Foto: Robin Skjoldborg

Mens vi venter på Godot handler om de to venner Estragon og Vladimir, spillet af Nicolas Bro og Mads Wille. De venter langs en vej ved et stort, dødt piletræ – og de venter selvfølgelig på Godot. Ifølge Vladimir kan han nemlig hjælpe dem ud af deres elendige tilværelse, hvis han beslutter sig for at have lyst. Estragon er opgivende og trist, mens Vladimir er optimistisk. Mens de venter, sker der forskellige ting og de møder blandt andet den rige Pozzo og hans slave Lucky, som han holder i snor. Alting går i ring og begivenhederne gentager sig igen og igen med små ændringer.

Teatret på Sorte Hest er en lille, intim scene, som passer utrolig godt det denne slags forestillinger. Scenografien var utrolig enkel med en vej og et dødt træ, som faktisk bare var en skæv pind. Enormt absurd og utrolig morsomt. Faktisk var Beckett inspireret af et kendt og ret pompøst maleri, hvor to personer står ved et dødt piletræ. Den viden gør scenografien endnu sjovere synes jeg.

Skuespilpræstationen er intet mindre end eminent. Personenernes indre uro bliver spillet helt ud over scenekanten og ligger sig som en dyne om publikum. Jeg var 100% investeret i de trængsler, specielt Estragon og Vladimir har gået igennem før stykket, men også dem, man kan regne ud, kommer efter tæppefald. Jeg havde faktisk læst manuskriptet før jeg skulle se stykket, og jeg synes, at det gav mig en ekstra dimension i forhold til teksten. For Beckett kan noget med ord. Han kan ændre læseren/publikums sindstilstand på en måde, så man selv bliver helt overrasket.

Og så er der nogle helt fantastiske citater i den oversættelse af Klaus Rifbjerg, som stykket benytter sig af, f.eks.

Vladimir: ”Man er ikke herre over sig humør”.

Eller dette:

Vladimir: ”Vi er jo uegnede til at tie stille”.

Foto: Robin Skjoldborg

Mens vi venter på Godot er en helt fantastisk teateroplevelse. Fortællingen kører i ring og tvinger publikum til at deltage følelsesmæssigt. Jeg tænker, at Beckett gør det med vilje for at understrege, at selve livet er absurd. Vi som mennesker går fra den dag vi bliver født og venter på at dø. Og så fylder vi ventetiden ud med individuelle ting. Det understreges af, at første og andet akt overordnet set er to ens loops, men med små ændringer i detaljerne. Døden står tilbage som det eneste sikre og som den eneste mulige løsning. Mens vi venter på Godot er en forestilling, som sidder i kroppen længe efter man har forladt salen. Den får tankerne i omdrejninger med de svære ting i livet. Mens vi venter på Godot og Teatret ved Sorte Hest har alle mine varmeste anbefalinger.

Info: stykket spiller frem til 10. oktober. Hop ind på https://www.sortehest.com/forestillinger/mens-vi-venter-paa-godot-2020/ og køb din billet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *