Anmeldelse: “Meter i sekundet” af Stine Pilgaard

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Gutkind.

Titel: Meter i sekundet, Forfatter: Stine Pilgaard, Udgivelsesår: 2020, Sidetal: 268, Forlag: Forlaget Gutkind

Som mange af jer (forhåbentlig snart) ved, har jeg podcasten ”Bøger på Recept” sammen med min gode veninde, Nadia (nordicreading), og ”Meter i sekundet” var faktisk den første roman, vi tog med i vores virtuelle læseklub. Vi havde en rigtig god snak om romanen, og afsnittet (samt alle de andre efterfølgende afsnit) ligger dér, hvor I normalt lytter podcasts. Men på trods af det, har jeg alligevel valgt at skrive en lille anmeldelse af romanen også.

I ”Meter i sekundet” følger vi et kvindeligt jeg, som er flyttet med sin kæreste og deres lille søn fra storbyen til det vestjyske. Kæresten har fået job på Højskolen, mens jeg’et og deres søn er med som påhæng – og derfor føler hun sig udenfor fællesskabet. Det er faktisk noget Stine Pilgaard selv har oplevet, hvilket gør bogens hovedperson meget mere livagtig, synes jeg. Jeg hørte Nana Mogensen fra ”Skønlitteraturen på P1” kalde ”Meter i sekunder” for en integrationsroman, og den betegnelse er jeg helt vild med.

I mens hovedpersonen forsøger at integrere sig i det vestjyske samfund og dens kultur, foregår der en masse lidt kaotiske ting. Sønnen skal køres ind i den nye dagpleje, hovedpersonen er ved at tage kørekort, hun får et job som brevkasseredaktør på den lokale avis og hun begynder at jagte Anders Agger.

”Min kæreste og jeg har næsten hallucinationer på grund af søvnmangel. Når nogen spørger os, hvordan det går, får vi et vildt udtryk i øjnene og begynder på en ret præcis gengivelse af natten.”

Stine Pilgaard er rigtig god til at blande genre. I hendes tidligere roman var der en lejlighedssangsforfatter og i denne en brevkasseredaktør. Altså blandes almindelig prosa med brevkassebreve og -svar samt med nyskrevne højskolesange (hvor den ene af sangene faktisk er blevet optaget i den rigtige højskolesangbog efterfølgende).

Specielt brevkassedelen var jeg helt pjattet med. Nok fordi der er noget modstridende og utrolig morsomt i, at hovedpersonen normalt er enormt usikker. Hun er nybagt mor og ved at tage kørekort – hvilket er en stor udfordring for hende. Og når hun så svarer på folks brevkasseproblemer, er hun skråsikker og bombastisk. Stine Pilgaard fortalte i et interview, at hun er meget inspireret af Tove Ditlevsens utrolig ærlige brevkassesvar. Samtidig sagde Stine Pilgaard, at hun var vild med brevkassegenren, fordi den skrivestilsmæssigt er så stringent. Men det gik op for hende, at formatet ikke ville kunne være en hel roman.

Et uddrag fra brevkassen: en kvinde skriver, at hun

ønsker af hele mit hjerte at møde den eneste ene og har søgt med lys og lygte i mange år.”. Hun er blevet såret mange gange og vil have et godt råd til, hvordan man efter første date kan sortere dem fra, som vil såre hende. ”Venlig hilsen ofret”.

Romanens hovedperson svarer:

”Kære naive”. Allerede der starter det godt. ”Spørg ikke dig selv, hvem du vil giftes med, spørg, hvem du kunne tænke dig at blive skilt fra.”. Og så skriver hun en masse om forskellen på et godt og et dårligt break up. Og så slutter hun af med ”Glem brylluppet, husk skilsmissen.”.

”Meter i sekundet” er en morsom lille integrationsroman med alt fra lyriske landskabsbeskrivelser, ny (hjemmedigtede) højskolesange og en kynisk, men utrolig morsom brevkasse (der er inspireret af Tove Ditlevsen herself). Sproget er let og lige til, og man ryger hurtigt igennem romanen. Jeg vil anbefale den til alle, der elsker moderne, dansk litteratur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *