Anmeldelse: “Min kæreste elskling” af Gabriel Tallent

Bogen er et anmeldelseseksemplar fra Politikens Forlag.

Titel: Min kæreste elskling, Forfatter: Gabriel Tallent, Udgivelsesår: 2018, Sidetal: 410, Forlag: Hr. Ferdinand 

Da jeg lukkede ”Min kæreste elskling” efter at have læst den sidste sætning, tænkte jeg, at det her er en af de sjældne oplevelser. Historien er grusom, men også smuk. Det er sådan en roman, som bliver siddende i hjertet og en roman, som jeg sagtens kunne finde på at læse igen.

”Min kæreste elskling” handler om Turtle, hun er fjorten år og bor sammen med sin far i en faldefærdig hytte i skovbrynet. Hun hedder selvfølgelig ikke Turtle rigtigt, men Julia og det er meget sigende for hende som person. Turtle er nemlig en pige, som kan klare sig alene i naturen, men hun har svært ved at omgås andre mennesker og indgå i relationer. Derfor passer Turtle meget bedre til hende end det feminine navn Julia.

Turtles far, Martin, er en karaktér for sig selv. Hans opdragelsesmetoder, der involverer psykisk og fysisk overgreb, er tårefremkaldende og forfærdelige, men samtidig er man ikke i tvivl om, at han elsker sin datter.

”Da hun var seks år gammel, gav han hende en redningsvest på som beskyttelse og sagde, at hun ikke måtte røre de varme projektiler, hvorefter han lagde ud med at gennemgå en Ruger .22 med metalcylinder, som han kærtegnede på et håndklæde foran dem på køkkenbordet.”

”Min kæreste elskling” er både en roman om en dysfunktionel familie, hvor vrede og negative mønstre nedarves gennem generationer. Men det er også en roman om at finde sig selv i en bark verden. Turtle er nemlig, ud over at være et misrøgtet barn, også bare en almindelig teenager, som gennemgår de samme ting, som alle andre.

Jeg vil ikke afsløre for meget af handlingen, for det er en roman, hvor der virkelig sker noget. Nogle gange bliver man også taget på sengen og så begiver romanen sig i en helt anden retning end tidligere. Til tider er romanen åndeløst spændende, til tider kan man ikke se ud af øjnene for barer tårer.

”Hun trykker af. Det øverste af kortet svæver i cirkler mod gulvet som bladet fra et ahorntræ. Turtle står helt stille bortset fra kuldegysningerne, der jager hinanden ned over armene. Han ryster på hovedet, smiler lidt, men prøver at skjule det, stryger tommelfingeren over sin tørre læbe. Så trækker han et andet kort og holder det op for hende. ”Nu skal du ikke være en lille kryster, Kibble,” siger han og venter. Da hun ikke bevæger sig, siger han: ”For fanden, Kibble.””

”Min kæreste elskling” er uden tvivl den bedste læseoplevelse, jeg havde i 2018! Jeg røg lige igennem den og jeg kan faktisk stadig mærke romanen i hjertet. Det skal siges, at det ikke er en roman for sarte sjæle og man skal være klar på, at den fylder meget både mens man læser og bagefter.

Men læs den for pokker! Gør dig selv den tjeneste!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *