Bogen er et anmeldelseseksemplar fra Politikens Forlag.
Titel: Nådestolen, Forfatter: Elizabeth H Winthrop, Udgivelsesår: 2018, Sidetal: 254, Forlag: Politikens Forlag 
Det kan være svært at finde balancen i at skrive en anmeldelse, der ikke afslører for meget af handlingen. Ofte må man omskrive undervejs, fordi man ikke vil tage overraskelsen fra læseren. ”Nådestolen” af den talentfulde Elizabeth Winthrop har været en af disse svære anmeldelser. Der er simpelthen så mange ting, deltaljer og finurligheder, som man ikke vil afsløre. Derfor vil jeg som det første tillade mig at komme med et godt råd: Lad være med at google bogen og dens forhistorie. Læs romanen først og lad derefter alle detaljerne sænke ind – det gjorde jeg selv, og det giver romamen og dens historie en ekstra dimension. Det eneste I bør vide på forhånd er, at det er en rigtig god bog!
Hvis du gerne vil vide lidt om bogen, så har jeg prøvet at skrive min anmeldelse så spoiler fri som muligt.
”Nådestolen” foregår i 1945 i Louisiana. Den handler om Willie, som skal henrettes i den elektriske stol. Willie er en sort dreng, som er kæreste med en hvid pige. Han er blevet anklaget og dømt for at voldtage hende, men det får vi hurtigt en fornemmelse af, ikke er tilfældet, men at det mere er et spørgsmål om racisme.
Romanens fortællingen løber over en enkelt dag, nemlig Willies sidste. Fortælleperspektivet skifter mellem flere personer, så hvert kapitel har en anden fortæller end det forrige. Det gør romanen meget filmisk, hvor man som læser får fornemmelsen af at være kameraet, som følger historien gennem forskellige personernes point of view.
”Lane havde set den blive lastet i Angola-fængslet, træstolen med den lige ryg, der ville have set uskyldig nok ud, hvis det ikke havde været for læderstropperne langs armlænene og den lille tværstang af træ mellem dens to forreste ben. Han var blevet helt forvirret over dens udseende; han havde forventet en eller anden metalindretning med ledninger og kontakter. Den kendsgerning, at stolen bare ligner en stol, finder Lane foruroligende; han oplever noget meget dystert ved dens enkelthed.”
Romanen er skrevet i nutid, og det gør noget for stemningen. Det giver en underliggende spænding, som underbygger kampen mod tiden indtil Willie skal henrettes.
”Nådestolen” er en historisk roman, som har en forventning om, at vi kender historien. Og det er faktisk rigtig rart. For vi kender godt til Sydstaternes racisme historie, segregation og den magt Ku Klux Klan havde – både dømmende og udøvende. Og det understreger romanens alvorlige stemning, at det ikke er nyt for os som læser.
Jeg synes, at ”Nådestolen” er en rigtig god bog. Måske især fordi den teknisk er virkelig velfunderet. Det er den type roman, som bliver hos én og som man tænker over, efter man har læst den færdig. Jeg vil klart anbefale den og at man bagefter googler historien bag romanen – virkelighedens Willie.