Titel: Ned til hundene, Forfatter: Helle Helle, Udgivelsesår: 2008, Sidetal: 158, Forlag: Samleren/Rosinante & Co. 
Om en uge, nemlig mandag den 24. september, deltager jeg i forlaget Rosinantes Jubilæusarrangement for Helle Helle – og jeg er simpelthen blevet personligt inviteret af Helle Helle herself! (men det kan I høre mere om i et senere post).
Derfor varmer jeg op til arrangementet på den bedst mulige måde – nemlig ved at læse en af mine absolutte yndlings Helle Helle romaner, ”Ned til hundene”. Og her får I min anmeldelse:
”Ned til hundene” handler om en 42-årig kvindelig forfatter, som er i skrive-krise. Hun står på en tilfældig bus med sin rullekuffert og står af et tilfældigt sted. Hun sidder på en vindblæst bænk og venter på den næste bus videre til ingenting, men bliver ved et tilfælde samlet op af et meget venligt par, som indlogerer hende på deres sofa. I sideløbende flashbacks får vi hovedpersonens historie. Om hendes liv, hendes mand og hvorfor hun er endt med at ”løbe hjemmefra”.
Titlen ”Ned til hundene” får én til at tænke på udtrykket, at gå i hundene, hvilket passer rigtig godt på romanens hovedperson.
”Jeg leder efter et godt sted at græde. Det er slet ikke let at finde sådan et sted. Jeg har kørt rundt i bus i flere timer, nu sidder jeg på en vakkelvorn bænk helt ude ved kysten.”
Men i stedet for at gå i hundene, går hovedpersonen rent faktisk bare ned til hundene, som skal passes, fordi deres ejer er på hospitalet. Og det er som om hundene, eller nok nærmere det at have et overkommeligt formål, hjælper hende med ikke at gå fuldstændig i stykker. Man får en følelse af, at hun mere og mere finder sig selv igen som romanen skrider frem.
Ligesom i andre romaner af Helle Helle er personernes handlinger og problemer præget af hverdagen. Og i ”Ned til hundene” forsøger hovedpersonen at flygte fra virkeligheden og søge tilflugt i et mere ukompliceret liv på landet.
Det viser sig dog, at lige meget hvor hårdt man prøver, så vil livet bare være kompliceret. Vi har alle en fortid i bagagen – også de personer, hvis liv virker til at være lige ud af landevejen. Det er det Helle Helle gør så godt. Hun giver sine karakterer dybde uden at udrulle de lange forklaringer. De bliver stille og roligt pakket ud i løbet af handlingen, og det bliver alt det usagte mellem linjerne, som forklarer personerne og deres måder at handle på.
Grunden til at ”Ned til hundene” nok er en af mine yndlingsromaner i Helle Helles forfatterskab skyldes slutningen. Den er simpelthen bare elegant. Den samler alle personerne op og fletter dem sammen på den smukkeste måde. Men jeg vil ikke fortælle for meget om slutningen – for I skal selv have lov til at opleve den og følelsen af, at alt giver mening.
”Ned til hundene” er en velskrevet, gennemkomponeret og elegant roman. Den giver én et mentalt pusterum fra hverdagens strabadser, fordi man får følelsen af at ånde gennem hovedpersonen og være med på hendes flugt fra livet. En perle i dansk litteratur.