Anmeldelse: “Roser og violer” af Gry Kappel Jensen

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Turbine.

Titel: Roser og violer, Forfatter: Gry Kappel Jensen, Udgivelsesår: 2019, Sidetal: 347, Forlag: Turbine

Fantasy har været en højt elsket romangenre blandt verdens læsere siden den opstod i slutningen af 1800-tallet. Gennem tiden er vi blevet beriget med Harry Potter, Det Gyldne Kompas (altså bogen, ikke filmen!) og Ringenes Herre. Jeg har altid været glad for fantasy, nok mest grundet genrens evne til at opsluge læseren i en anden verden.Vi har i Danmark ikke produceret vildt meget YA fantasy og derfor var jeg nok lidt skeptisk, da jeg åbnede romanen. Denne følelse blev helt sikkert gjort til skamme.

I ”Roser og violer” følger vi de fire piger, Kirstine, Kamille, Victoria og Malou. De er vidt forskellige som personer med vidt forskellige baggrunde. De starter alle fire på den mystiske kostskole, Rosenholm, og deres venskab vokser i takt med, at de skal løse en gammel mordgåde og hvad der dertil hører.

”Kamille smed den propfyldte vadsæk fra sig på gårdspladsens brosten og strakte sin ømme ryg. Solen skinnede fra en knaldblå septemberhimmel, og temperaturen føltes mere som sommer end sommeren havde gjort. Hun kiggede sig omkring. Hun havde ikke tænkt sig at slæbe den tunge vadsæk op ad skolens stejle trapper, når hun ikke engang vidste, hvor hun skulle hen.”

På Rosenholm er eleverne ikke delt ind i huse eller kollegier. De bliver informeret om, hvilken gren af magien, de hver især er stærkest indenfor. De fire grene er jord, vækst, blod og død. Magien er i ”Roser og violer” blandet meget med den nordiske mytologi og det er helt fantastisk. Jeg kan huske, at jeg som barn læste en bogserie ved navn ”Vølvens datter” og jeg kan ikke beskrive hvorfor, men jeg får nogle flashbacks til den serie, hvilket varmer mig helt ind i hjertet.

Først vil jeg sige, at det er en rigtig god fortælling, som greb mig fra første side. Den var faktisk så spændende, at jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig til tider. Samtidig gør kombinationen af magi og nordisk mytologi fortællingen helt unik.

I forhold til karaktererne, synes jeg, at de fire piger er troværdige, selvom de er meget forskellige – men det er sådan en gruppe piger jo altid. Man får hurtigt en følelse af sammenhold med pigerne, hvilket gør at man føler, at man kender dem og man føler derfor hurtigt med dem.

Jeg må dog sige, at bi karaktererne, er ret ensidige og man føler nogen gange at man har mødt dem før. F.eks. havde jeg det lidt svært med underviseren Zlavko, som underviser i blodmagi (den gren af magien, som er lidt tvivlsom). Han er uretfærdig, mystisk, ”ond” og har langt sort hår – lyder det som én I kender?

Dog er det vigtigt for mig at sige, at jeg slet ikke får følelsen af, at det her er fan-fiction eller en spin-off og jeg synes virkelig at det her er et originalværk. Der er bare nogen sammenfald, men det er der ikke i selve fortællingen, og det er det vigtigste for mig.

Jeg synes, at det er en rigtig god YA fantasy bog, som fangede mig fra første side. Jeg synes det er sejt, at vi i Danmark kan producere så god en fortælling. Dansk YA fantasy er en mangelvare, og ”Roser og violer” må være et opråb til andre forfattere om at producere noget mere god, original fantasy. Det der virkelig fangede mig, var det skandinaviske pust, som jeg finder enormt forfriskende.

”Roser og violer” er heldigvis kun første bind i en trilogi og jeg glæder mig rigtig meget til næste bind i fortællingen om de fire piger og skolen.

2 comments Add yours

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *