Anmeldelse: “Sommeren uden mænd” af Siri Hustvedt

Titel: Sommeren uden mænd, Forfatter: Siri Hustvedt, Udgivelsesår: 2011 (1. udgave) oversat af Jette Røssell, Sidetal: 221, Forlag: Gyldendals Bogklubber (dansk) 

”Nogen tid efter han sagde ordet pause, blev jeg sindssyg og kom på hospitalet.”

”Sommeren uden mænd” handler om Mia, som er blevet forladt af sin mand Boris, til fordel for en yngre, fransk kollega – og som efter en kort indlæggelse med momentan sindssyge lejer et hus i sin hjemby, Bonden, sommeren over.

Mia er annerkendt digter og skal, for at få tankerne væk fra den svigtende ægtemand, undervise en gruppe teenagepiger i lyrik på sommerskole.

Romanen, som er et litterært fyrværkeri af genre, stilarter og virkemidler, tager læseren med på flere udviklingsrejser, da Mia møder og interagerer med flere kvinder i byen.

Først naboen, en yngre kvinde med to små børn og et lettere slidt ægteskab. Dernæst lyrik-holdet, hvor teenagepigernes interne forhold sættes under loop og sidst men ikke mindst Mias egen mor og hendes veninder på alderdomshjemmet Rolling Meadow.

Alle kvinderne, inklusiv Mia selv, gennemgår forskellige former for udvikling, og som læser føler man sig helt klart med i klubben – hvilket overvejende skyldes forfatterens valg af stilarter:

”Vi fejrede det fredag aften efter en hård uge med heksene. (Det fortæller jeg om senere. Kronologi er somme tider en stærkt overvurderet fortælleteknik).”

Som det ses henvender Mia sig direkte til én som læser gennem hele romanen, og man får samme fornemmelse, som når Frank Underwood i House of Cards henvender sig direkte til seeren, uden at de andre personer i serien ved, at man ser med.

”…men det vil glæde dig at høre, at jeg ikke begyndte at græde. Der var måske en anelse fugtigt i nærheden af mine tærekanaler, men ikke mere end det.”

”Sommeren uden mænd” er en skildring af forhold mellem mennesker og de forskellige roller, man indtager livet igennem – hvilket Siri Hustvedt er mester i.

Man føler ganske enkelt rigtig meget, når man læser den.

Det er en kæmpe læseoplevelse, specielt med alle de forskellige stilarter og indspark både med poesi, lister, tegninger, mails og sms’er.

Man keder sig ikke og derfor kan jeg varm anbefale ”Sommeren uden mænd” – som så langt fra er lige præcist det!

Del dette post:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *