Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.
Titel: Tyverier, Forfatter: Thomas Korsgaard, Udgivelsesår: 2019, Sidetal: 140, Forlag: Lindhardt & Ringhof 
Jeg elsker noveller – intet mindre. Der er simpelthen ikke noget bedre end en god novelle. Min store fascination for noveller skyldes nok, at det er en genre, der er så svær at mestre. Det kræver virkelig sin forfatter at kunne skabe en god novelle, hvor både fortællingen har dybde, persongalleriet er troværdigt og det underliggende tema kommer til udtryk. Så når Thomas Korsgaard udgiver en novellesamling, kan jeg jo ikke andet end at læse den. For jeg elsker virkelig Korsgaards romaner! Men kan Thomas Korsgaard så mestre novellens svære kunst? Også i den grad!
Novellesamlingen ”Tyverier” består af 15 korte noveller, der alle foregår i samme univers. Det går jeg i hvert fald ud fra, da værtshuset Viften går igen i alle fortællingerne. De handler alle, som titlen hentyder, om tyveri af den ene eller den anden art og på den måde har de en elegant samhørighed.
Der er en dybde i novellerne, som bliver afsløret i løbet af de enkelte noveller. Hvilket gør, at man hurtigt kan skifte stemning og sympati med personerne som læsningen skrider frem. Et virkemiddel, som fungerer rigtig godt.
”Hun har overhoved ikke lyst til smørrebrød. Stoleryggen sidder løst og knirker en smule, hun har en følelse af hele tiden at kunne vælte bagover. De andre sidder og spiser og taler i munden på hinanden. Verners gule tænder kommer til syne, når hans gab åbner sig foran gaflen med det store stykke fiskefilet. Hans ben fylder under bordet, han kommer hele tiden til at ramle ind i hendes med sine tunge sandaler, og hver gang kigger han op, som om det ikke var med vilje.”
Man er som læser ikke i tvivl om, at det er Thomas Korsgaard der står bag dette værk. Han har allerede sin helt egen, karakteristiske skrivestil med korte, præcise sætninger, et levende sprog og en skarp dialog. En skrivestil som passer helt fænomenalt til novellegenren, hvis I spørger mig. Samtidig indeholder novellerne både den varme og humor blandet med melankoli, som også karakterisere Korsgaards forfatterskab.
Jeg er specielt vild med persongalleriet i ”Tyverier”. Igen har Thomas Korsgaard en evne til at finde de menneskelige skævheder, som tilføjer så meget til fortællingerne. Jeg sad ofte og tog mig selv i at tænke, om Korsgaard mon faktisk har mødt personerne i virkeligheden. For de er beskrevet så livagtigt, selvom de er karakterer helt for sig selv. Og så ville det jo betyde, at personerne faktisk går rundt ude i virkeligheden og det var en rigtig sjov tanke. Samtidig sidder man med en følelse af, at personerne i novellerne sagtens kunne eksistere i universet i Korsgaards to foregående romaner og at de bare ikke har været præsenteret for læserne endnu.
Jeg synes, at ”Tyverier” er en naturlig fortsættelse af Thomas Korsgaards forfatterskab. Der er en underliggende sammenkobling til de to foregående romaner, som faktisk samler det til et forfatterskab. Med sproget, fortællestilen og personerne har Thomas Korsagaard en sammenhæng, som er meget elegant og helt hans egen.
Novellerne står tilbage i min bevidsthed og ulmer, som kun rigtig gode noveller gør. Derfor kan jeg kun sige, at ”Tyverier” er en fantastisk læseoplevelse, som har mine varmeste anbefalinger.