Anmeldelse: “Færdig med Eddy Bellegueule” af Édouard Louis

Titel: Færdig med Eddy Bellegueule, Forfatter: Édouard Louis, Udgivelsesår: 2014, Sidetal: 220, Forlag: Rosinante 

”Færdig med Eddy Bellegueule” er en meget rørende læseoplevelse, som går lige i hjertet. Jeg var så heldig at opleve Édouard Louis på Louisiana Literature 2017, og det gjorde et særligt indtryk på mig dengang.

Jeg har siden haft romanen stående på reolen og haft lyst til at give mig i kast med den. Grunden til jeg valgte at læse den nu skyldes, at jeg var inde og se teaterfortolkningen af romanen på Betty Nansen Teater i oktober.

I ”Færdig med Eddy Bellegueule” følger vi Eddy, som kæmper en brutal kamp for retten til at eksisterer i et hårdt miljø præget af vold, druk og omsorgssvigt. Eddy er en anderledes dreng, som derfor har det ekstra svært og at sige, at han blev mobbet, er en underdrivelse. Barndomshjemmet er ikke engang et pusterum for Eddy, for hans far er voldelig og fordrukken og hans mor viser ingen form for kærlighed.

”Der dukkede to drenge op i gangen, den første var stor og rødhåret, den anden lille og duknakket. Den store rødhårede spyttede: Tag dén, lige i fjæset! Spytklatten silede langsomt ned over mit ansigt, gul og tyk, ligesom den sygelige slim, som gamle og syge harker op, og som lugter kraftigt og kvalmende. De to drenges høje, gennemtrængende latter: Se den horeunge, han har fået det i hele hovedet.”

Édouard Louis var kun 21 år, da han debuterede med denne autobiografiske roman og han er kun et år yngre end mig selv. Derfor var det en speciel oplevelse for mig at læse om hans opvækst. For selvom den foregik samtidig med min egen, så kunne den ikke være fjernere.

Romanen har ikke et stringent tidsforløb, men det gør ikke fortællingen rodet. Man sidder mere med en følelse af, at rækkefølgen på oplevelserne ikke er vigtige, men at det vigtige er de følelser Eddy rummer.

Undertrykkelse af ens seksualitet i sådan en ung alder og i et så mandsdomineret miljø er umenneskeligt. Man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvem man holder med. Ens hjerte brister for lille Eddy, som man kun ønsker det bedste for.

Men romanen er ikke kun en autobiografisk fortælling om forfatterens hårde opvækst. Det er også en samfundsskildring. En kritik af forskellen mellem mennesker i Frankrig, fremlagt af en person fra et miljø, som normalt ikke er skildret i litteraturen. Men ”Færdig med Eddy Bellegueule” er også en fortælling om, at hvis nogen giver én en chance -og man griber den – kan man ændre sit livs sti.

At læse ”Færdig med Eddy Bellegueule” gjorde ondt indeni. At læse om Eddy og hvordan han prøver bare at eksisterer, også selvom han så må give afkald på alt. Og alligevel lykkes det aldrig for ham at være til, før han kommer væk fra sin fødeby. En varm anbefaling herfra.

Del dette post:
One comment Add yours

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *